4K EHOH 24H
4 km every hour on the hour for 24 hours
En gang imellem får man en vild idé. En drøm man ønsker at opfylde, eller et mål man gerne vil opnå. Hvorfor? Ja, nogle gange er man nødt til at gøre noget, bare fordi man kan. Alligevel var vi nysgerrige efter at vide lidt mere om, hvorfor Simon fra SAYSKY besluttede sig for at hoppe i løbeskoene og løbe 4 km hver time i 24 timer.
For det var lige præcis, hvad han gjorde. Ikke fordi han var nødt til det eller på grund af et væddemål, men helt simpelt fordi han bare havde en brændende lyst til at gøre det. I disse Corona-tider handler det om at holde humøret højt og motivationen oppe. Vi skal gentænke den måde, vi lever på, og mens hverdagslivet er sat på standby, handler det om at skabe sine egne muligheder og udfordringer. Læs interviewet og lad dig inspirere af Simon til at skabe dine egne mål.
Hvorfor løbe 100 km på 24 timer?
Fordi jeg havde muligheden og lysten til at se, hvilken oplevelse det ville være for mig både fysisk og psykisk. Og så har jeg altid godt kunnet lide citatet af den første mand på toppen af Mount Everest. Når folk spurgte ham: ’hvorfor?’ så svarede han altid – ’’because it’s there’’.
Hvad var målet?
Målet var at se, hvor langt jeg kunne presse den. Og så synes jeg samtidig, at det var spændende at se, om det var fysikken eller psyken, som ville blive den største udfordring for mig.
Hvad var det fedeste ved oplevelsen?
Helt low key var det faktisk at løbe midt om natten, hvor byen var fuldstændig tom og stille, og jeg kunne løbe midt på de store veje. Det var en ret fed følelse af at være ‘Palle alene i verdenen’. Det gjorde, at jeg lige følte mig det sejere, når alle andre bare lå og sov. Men samtidig var det også en lidt absurd følelse at løbe rundt en fredagnat, og undervejs mødte jeg også nogle fulde mennesker, som var på vej hjem fra fest – de kommenterede alle på, at der var en løber kl 04:00, som løb rundt om søerne (det skal lige siges, at det var før lockdown).
Hvad var det hårdeste?
De sidste timer om natten var klart de hårdeste. Jeg var meget træt, og jeg tvivlede på, om det her overhovedet var en god idé. Det var virkelig også svært at få gang i kroppen de sidste 20 kilometer, må jeg nok indrømme. Der var især nogle turer ved 5- 6 tiden om morgenen, hvor jeg virkelig ikke kunne svare på “Hvorfor” længere. Det var meget koldt og meget mørkt, og der var stadig mange timer tilbage - det var klart det mest kritiske tidspunkt. Og så stoppede mit ur på den ene tur, så jeg troede lige, jeg var færdig, indtil jeg opdagede fejlen, og så måtte jeg gå ud og løbe yderligere 2km mere. Det var stramt!
Hvordan holdt du motivationen undervejs?
Så længe jeg ikke havde for ondt til at bevæge mig, og jeg havde lysten til at gennemføre, kom motivation helt af sig selv. Samtidig satte jeg også en masse delmål med små præmier i form af slik og sodavand.
Hvad gjorde du med mad og drikke?
Jeg havde egentlig ikke nogen madplan, så jeg havde bare købt en masse forskelligt, som jeg spiste lidt løbende. Så jeg fik spist både yoghurt, toast, chokoladekiks (som jeg blev ret træt af rimelig hurtigt, da de var ret tørre), og så havde jeg købt en masse slags slik, som jeg ikke havde smagt i lang tid. Dem brugte jeg som små præmier undervejs - højdepunktet var helt klart Milkyway Stars! (lavpunktet var et æble, som jeg bare prøvede at ignorere)
Hvilke tanker gik gennem dit hoved de 24 timer?
Jeg startede ud med at reflektere meget efter hver tur, men til sidst var jeg lidt mere på autopilot. I starten brugte jeg meget energi på at være hypersensitiv overfor alle signaler, min krop sendte: “Er jeg tørstig? Sulten? Sidder tøjet forkert? Hvorfor har jeg ondt her?” Men på et tidspunkt var det som om, jeg kom ind i en rytme, og jeg konkluderede, at der var en million faktorer, der kunne være skyld i, at jeg ikke gennemførte, men det var ikke noget, jeg kunne kontrollere. Det, jeg kunne kontrollere, var bare at have det sjovt, så længe det varede.
Hvordan ser du tilbage på oplevelsen – positiv/ negativ?
Det var en super oplevelse, især psykisk. Det mest optur var, at jeg var så usikker på, om jeg kunne løbe hele vejen. Jeg havde sat et “cutoff” hver time, der hed, at hvis jeg var længere end 40 minutter om at ‘løbe’ de 4km så ville jeg stoppe. Med undtagelse af en enkelt tur (som var helt forfærdelig) så lå de fleste ture mellem 18 - 30 minutter, og det var en positiv overraskelse. Det kom bag på mig, at det hårdeste var at “kede” mig. Fra kl 01 cirka til 08 var jeg alene, og det blev virkelig stenet til sidst. Det var ret vildt, hvor meget det hjalp på moralen, at der kom venner forbi om morgenen og begyndte at løbe med!
Hvordan reagerede din krop efterfølgende?
Jeg var meget træt i ledende i uger efter, og det tog 3 uger før jeg begyndte at løbe igen. I dagene efter var jeg øm i hele kroppen – alt var spændt. Jeg fik også ondt i mit ene knæ dagene efter, men det kom sig faktisk relativt hurtigt.
Hvis du skulle gøre det igen, ville du så gøre noget anderledes?
Så ville jeg starte tidligere og derved slutte tidligere dagen efter. Jeg vil gerne slutte lidt omkring kl 10 - mest af alt fordi, det var en lidt hård realisering at have kæmpet sig igennem natten og så stadig have 5-6 ture tilbage. Jeg tror, at det kunne være rart at se solopgangen også vide, at det på en måde var et slutfløjt.